JAHN BJØRN

Vi har siddet på din side af skrivebordet

 
OmJahnBjørn.jpg


JAHN BJØRN forstår dine udfordringer. Vi har selv haft lederansvar i store industrivirksomheder og véd, at teori alene ikke løser ét eneste problem. Det gør kundeindsigt, beslutningsdygtighed og handlekraft derimod.

Vi er her for at få det rigtige til at ske. Det gør vi ved at kombinere en pragmatisk, operationel tilgang med dyb forståelse for forretning, udvikling og mennesker. Og ved at bringe vores detaljerede indsigt i vilkårene for B2B-virksomheder i spil.

Vi arbejder side om side med topledelsen og kundeteams for i fællesskab at afsøge muligheder, træffe de rigtige valg og sikre fokuseret eksekvering.
 

 
 

Rådgivervirksomhed på den nye måde

 
Grå.png
 

Da vi grundlagde JAHN BJØRN, tog vi det bedste fra den traditionelle konsulentverden og fra den nye virkelighed med freelance rådgivere.

Fra de traditionelle konsulentfirmaer tog vi professionalismen og den intellektuelle stringens – og lod dem beholde distraktionerne ved intern politik og det konstante pres for at sælge mere. 

Fra freelanceverdenen tog vi et stærkt fokus på kundens succes og en fleksibel og pragmatisk indstilling til arbejdet – mens vi lod den ofte løse og ustrukturerede arbejdsmetode ligge. 

JAHN BJØRNs enkle model frigør alle, både kunder og rådgivere, til at fokusere på det, der i virkeligheden betyder noget: At levere enestående resultater. Det, der gør vores virksomhed unik, er, at alle opgaver løses af os selv eller i samarbejde med uafhængige og senior rådgivere, som vi kender godt fra mange års samarbejde.
 

 

5 punkter, der kendetegner samarbejde med JAHN BJØRN

 
Pantone52.png
 

1. Vi er forretningsfolk

Vores kompetencer, kreativitet og intuition for god forretning har vi opbygget via linjeansvar i store danske virksomheder, talrige rådgiver opgaver og løbende international uddannelse. 
 

 

2. Dem du møder eksekverer

Hos os er det de samme kræfter, der definerer opgaverne, som efterfølgende løser dem. Vi smøger ærmerne op og arbejder side om side med jer for at sikre fokus, udvikling, motivation og ansvar. 
 

 

3. Værdiskabelse fra dag ét

Under projektforløb med os tilføres der øjeblikkelig værdi til vores klienters daglige arbejde i form af ny indsigt og nye tilgange til markedet, som åbner nye forretningsmuligheder.
 

 

4. Nemme at arbejde med

Det er let at integrere os i det daglige arbejde i virksomheden, fordi vi altid tager udgangspunkt i virksomhedens unikke situation – og selv har mange års erfaring fra klienternes "side af skrivebordet”.
 

 

5. Værdi for pengene

Vi arbejder altid med afgrænsede projekter, så vi hele tiden sikrer fremdrift. Vores priser modsvarer den værdi, vi leverer. Det giver fakturaer og resultater, der er til at forstå.

 

Teamet bag JAHN BJØRN

– Peter Bjørn Eriksen og Peter Jahn

 
Grå.png
 

Peter Bjørn Eriksen har en solid erfaring inden for udvikling af strategi, forretningskoncepter samt go-to-market løsninger. Efter en karriere hos Rockwool og Lindab skiftede Peter til konsulentbranchen, hvor han som kundedirektør har fungeret som kommerciel rådgiver for store danske virksomheder. 

Peter har et analytisk mindset og en naturlig flair for at forstå og løse markedsmæssige udfordringer. Dette kombineret med en ambitiøs og kreativ natur gør Peter til en værdifuld spiller, når status quo skal udfordres, og nye strategier skal udvikles og implementeres. Peter har en HD i afsætning og en MBA med udmærkelse fra Ashridge Business School i London.


 

Peter Jahn har igennem mere end 20 år oparbejdet en unik erfaring med strategi, forretningsudvikling, salg og kommunikation i lederfunktioner hos Carlsberg, Egmont, L’Oreal og senere som strategisk rådgiver for en række succesfulde virksomheder.

Peters styrker ligger i et stort praktisk erfaringsgrundlag inden for ledelse, strategi og salg, en stærk intuition for forretning samt en evne til at inspirere og motivere mennesker. Peter er cand.merc. i organisation og afsætning og har blandt andet holdt sit modelapparat ved lige som ekstern lektor (cand.merc.) på CBS.